Billedet er fra efter graviditeten med Alba <3

Vægten har længe stået stille og jeg har personligt prøvet at rette fokus mod andre ting i mit liv. Jeg er langt fra tilfreds med hvordan jeg pt ser ud – MEN jeg tror på at et vægttab først lykkes, når man er klar til at kæmpe. Jeg er ved at være klar og i kan godt begynde at glæde jer til midt juni, hvor jeg for alvor sætter mig selv og mit vægttab i fokus.

2016 er mit år og jeg har længe været på udkig efter min manglende motivation (læs; jeg har ikke kunne overskue det store vægttab som jeg ønsker). I mellem tiden bruge jeg tiden på at sige NEJ TAK til søde sager, cola (som er min helt store last) og få styr på mine måltider. Min dejlige veninde (som tilfældigvis er personlig træner) – gav mig der råd at gøre mine del mål mindre, så jeg hurtigere opnåede succes.

OG MÅSKE har jeg manglet succes med mit vægttab – jeg kan i hvertfald mærke jeg personligt at ved at være klar til den udfordring der venter forude 🙂

Jeg glæder mig til at dele forløbet med dig, glæder mig til at gøre noget godt for mig selv og glæder mig til at lykkes med mit vægttab. I mellem tiden bruge jeg tiden på at lade min inspirere af andre super seje kvinder – der har kæmpet kampen før mig. Seneste har jeg læst Fie Friederichsen bog; Fede Fie 🙂 Tager hatten af for den kvinde, hun er en af de sejeste. Jeg græd da jeg læste bogen – man kommer meget virkelig tæt på Fie, tæt på hende tanker, oplevelser og hendes forhold til mad. OG mange af hendes tanker var som mine – TAK for at dele din historie <3

Er det muligt at frem provokere mere smerte, ved at følge den behandling jeg fra sygehuset er blevet anbefalet? Jeg har meget stor tiltro til sygehusvæsnet – MEN jeg skylder min krop at “lytte” til hvordan den har det.

Jeg har tidligere skrevet om, at jeg har problemer med min ryg. Faktisk den nederste del af ryggen og mit korsben, hvilket betyder jeg dagligt er ramt af smerte og pt blandt andet ikke kan træne helt som jeg plejer. Min smerter forklares bedst med at sammenlignes med den smerte, jeg som barn oplevede, hvis jeg f.eks. væltede på rulleskøjter og røg på bagdelen. Smerten kommer i stød og kommer hyppigst når jeg sidder ned. Smerten er kraftigst når jeg f.eks. rejser mig fra en stol, bilen eller sofaen 🙁  MED andre ord holder jeg mig helst stående – og heldigvis for mig, står jeg en del op i min hverdag.

I forsøget på at finde årsagen til min skade, blev jeg hurtigt sendt videre i systemet af min læge. Jeg blev hurtigt henvist til en MR scanning, efterfulgt at et udrednings forløb på Middelfart rygcenter – hvor efter behandlingen lød på kiropraktor og et genoptrænings forløb hos en fysioterapeut. Dommen lød på et 2-6 måneders genoptræningsforløb.

Jeg har/er i hænderne på super dygtige mennesker og behandlingen har HER og NU gjordt en stor forskel. MEN problemet er efterfølgende, dagen efter tager smerten til og bliver kraftigere. Det betyder at jeg typisk har fået behandling tirsdag og torsdag og først når vi kommer til søndag/mandag – er smerterne ved at være så jeg kan holde dem ud. Sådan har det stået på siden 1 februar og for hvergang behandlerne finder på noget nyt – forværes min SMERTE 🙁

På grund af diverse helligdage – har jeg den sidste periode haft nogle uger, hvor jeg kun fik behandling hver 14 dag. Grundet de lidt længere pauser – har jeg haft mulighed for at lytte og mærke efter hvad kroppen siger. OG jeg har det faktisk bedre når jeg ikke besøger diverse behandler så ofte.

Så mit spørgsmål til jer – kan man overbehandle???

Jeg har altid sagt, at hvor der er vilje, er der vej. Jeg har tidligere kunne finde motivation i mig selv og frygten for at blive for stor – har fået mig til at løbe dobbelt så stærkt. 

MEN pludselig var det MIG der ikke kunne finde motivation til mit vægttab – MÅLET var/er simpelthen for uoverskuelig 🙁 Jeg har længe gemt mig under jeg ikke kunne træne – motivation var i bund – og måske er der blevet spist lidt for meget. Jeg har rendt med en masse tanker og på mange måde isoleret mig socialt. VÆGTEN fylder nemlig meget i mit liv OG jeg vil IKKE kigge tilbage om 20 år og tænke, hvis bare jeg havde….

Jeg brugte den anden aften 70 minutter vigtig taletid, med en fantastisk veninde. EN som lyttede, prøvede at hjælpe mig og som på en eller andet fik trykket på knappen MOTIVATION i mit system. Fejlen har nok været (hvilket nok også sker for andre) – at jeg ikke kunne overskue målet. Der var/er alt for langt til det endelig resultat – at jeg opgav på forhånd.

Min udfordring blev at dele mit mål op i små delmål, som jeg også tidligere har gjordt. MEN hvor et delmål tidligere måske var 10 kg, er det i dag en kæmpe sejer når jeg f.eks. har tabt 2 kg. Det betyder jeg pt kun har et delmål at forholde mig til og løbende kan glæde mig over jeg lykkes.

Min rejse er begyndt, troen på mig selv er kommet tilbage og jeg vil finde MIG selv igen <3