Nogle gange kan mandag bare være rigtig øv, hverdagen melder sig efter en dejlig weekend hvor der rigtig har været tid til familien, hygge og måske kom man lidt for sent i seng. Så det var en træt og dårlig mig der vågnede i morges, fik sendt Alba i dagpleje og kom til lægen med Lia (forsinket 5 ugers undersøgelse) – måtte aflyse min tid ved min personlige træner da jeg havde det skidt. Hjem på sofaen hvor jeg virkelig havde brug for en lur – men med en frisk Lia der bare kiggede på mig med hendes store mørke øjne – havde jeg bestemt ikke lyst til at sove. Resten af dagen blev brugt i et stille tempo, hvor jeg plejede mig selv, hyggede med Lia og min tanke var at det er okay man en gang i mellem hiver dage ud af kalenderen og lytter til sin krop. Så i stedet for at have dårlig samvittighed over de ting jeg ikke nåede – nød jeg dagen i et stille tempo. Det er okay at falde i et lille hul en gang i mellem – kunsten er at komme op igen.
Efter aftensmaden var jeg overraskende frisk så efter pigerne var puttet smuttede jeg til spinning klokken 20.00. I læste rigtigt – min første spinningstime i 1000 år. Kræver lidt træning når jeg har sagt ja til at komme tilbage som instruktør lørdag den 9 maj 😉
Så min mandag gik fra en rigtig øv dag, til at være en dag hvor jeg lyttede til mig selv og ende med en sejer på spinningscyklen.
Det er så vigtigt for mig at familien er samlet, dagene kan hurtigt forsvinde og pludselig gik der endnu en uge i det travle familie liv. Derfor betyder det rigtigt meget for mig at vi kan være sammen om tingene når familien er samlet. Jeg sætter stor pris på at have Lia med ved bordet når vi spiser aftensmad også selv om det ikke er hendes yndlingsret der bliver serveret. At lillesøster Lia kan være med i samme højde som os og kan mærke fællesskabet allerede fra helt lille er guld værd hvis i spørger mig.
Jeg nyder jeg kan gå i køkkenet (som er en del af vores stue) og have begge piger med. Når man er mor til to små piger på 2 og 18 måneder ville hjælp til madlavningen være en umulig opgave hvis jeg skulle have dem hængende på armen. Jeg nyder at vi kan være sammen og når jeg placerer pigerne i hver deres Nomi højstol kan jeg let flytte dem med rundt i stuen, køkkenet, badeværelset og hvor jeg ellers lige har lyst. Det er ingen hemmelig at vi har været super glade for vores højstol til Alba (læs min tidligere anmeldelse af stolen HER) – men nu hvor lillesøster har fået sin egen stol med tilhørende babyindsats er der plads til os alle ved spisebordet.
Lias stol gør det bare lidt lettere at være mig i vores til tider travle hverdag med to små piger under 2 år. Nogle gange ville jeg ønske jeg havde flere hænder og når Alba har brug for mig, vi tegner eller spiser er det fantastisk at Lia kan være med og ikke bare skal placeres på legetæppet hele tiden. Måske for Lia ikke noget ud af at vi tegner, men hun er sammen med os, vi snakker med hende, hun følger med og med tiden kommer hun jo osgå til at deltage mere og mere.
Højstolen fra Evomove er ergonomisk, praktisk og meget nem at rengøre. Stolen giver god støtte til ryggen og har mange gode siddepositioner samt et super lækkert design. Stolen kan anvendes fra Lia er spæd og til hun om mange år bliver teenager. Vælger man som jeg at bruge stolen fra spæd skal den smarte babyindsats købes – til gengæld kan Lia bruge indsatsen til hun kan sidde selv.
Babyindsatsen er nem at montere på stolen og justeres fra liggende til mere siddende på det store håndtag bag på stolen. Her i huset er det mig der samler babyudstyr og Nomi højstolen er så let at arbejde med at jeg ikke behøver hjælp fra manden min. Jeg sætter stor pris på at stolen er nem at rengøre specielt mens Alba har skulle lære at spise selv – hynden i babyindsatsen tages let af i forbindelse med vask (det hænder jo der kommer lidt gylp på den).
Har du ikke prøvet at designe din egen Nomi højstol – er du næsten nød til lige at kigge forbi hjemmesiden. Stolen kan sammensættes i mange forskellige farver, træ og med det pudebetræk der passer til ens hjem og smag.
Til dagligt er der fuld fart på hjemme hos os, jeg kan huske jeg lige inden lillesøster Lia kom til verden gik lidt i panik. Nu var det lige begyndt at være nemt med Alba som på det tidspunkt lige var begyndt at snakke, kunne gå, selv tage sko på, spise osv. Hun sov igennem om natten og havde gjort det siden hun var 3 måneder – så at skulle starte helt forfra var lige før fødslen lidt uoverskueligt for mig. Dernæst kom alle tankerne om at man skulle være hos to små piger på samme tid, som trods alt det Alba kunne næsten havde brug for mig 24 timer i døgnet.
Alle tankerne forsvandt da Lia kom til verden for man glemmer ganske enkelt hvor dejlige børn er på de forskellige steder i livet. At få en lille nyfødt i armene igen som er 300 % afhængig er en, som har brug for masser af tryghed, kærlighed og masser af krops kontakt – var helt fantastisk. At få lov til at kalde mig mor til TO helt igennem fantastiske piger er simpelthen det bedste i verden. Tiden går og nu er Lia efterhånden ved at runde de to måneder og jeg nyder hende fuldt ud. Jeg fandt hurtigt ud af at storesøster Alba er den kærligeste lille pige som er meget glad for lille Lia og hun vil gerne deltage når Lia spiser, bader, bliver skiftet, skal puttes osv. Problem stillingen med ikke at slå til er for længst glemt og jeg nyder så meget pigerne der hvor de er.
Jeg nyder at Lia er begyndt at smile, når sådan en lille størrelse smiler til en for første gang glemmer man alt andet. Nyder at hun er god til at holde øjenkontakt og hun følger med i hvad der sker omkring hende. Nyder hun til en vis grad kan kende os og hun er meget opmærksom på vores stemmer. Alba overrasker os dagligt med nye ord, hendes evne til at kravle op på ALT, charmen, hendes motorik og hendes evne til at forstå næsten alt hvad vi siger. Nogle gange glæder man sig til hvad der sker i fremtiden – jeg har bare lyst til at stoppe tiden. For hver gang pigerne kan noget nyt bliver de større og større – jeg nyder at følge deres udvikling men nogle gange går det bare for hurtigt <3
Budskabet i mit indlæg i dag er at nyde der hvor de kære små er, det går bare så stærkt og det er desværre ikke muligt at pause tiden. Jeg synes hver alder har sin charme og lige nu nyder jeg at Lia og Alba er så små at man kan mysse på dem i tide og utide 🙂
Selvfølgelig har vi også ulve time herhjemme og når man lige har planlagt man skal ud af døren sker der altid noget. MEN MEN MEN det handler om at leve i nuet og nyde det man har <3
Jeg har taget en BESLUTNING – jeg har så længe jeg har kunne huske jagtet en flot krop. Men uanset hvor mange kilo jeg har tabt, hvor længe jeg har holdt vægttabet og hvor stærk jeg er blevet – har jeg aldrig været tilfreds.
Min historie
For en del år siden tabte jeg en masse kilo, fra den ene dag til den anden begyndte jeg at interessere mig for træning og med hjælp fra en dygtig slankekonsulent lykkes det mig at komme ned i vægt. Interessen for træning blev stor og det næste øjeblik havde jeg sendt en ansøgning afsted som spinningsinstruktør til trods for jeg max havde prøvet det 5 gange. Jeg er typen der ikke holder mig tilbage når jeg først får en ide og nu skulle centeret der havde kaldt mig til samtale bare overtales til at ansætte mig. Det krævede ikke meget overtalelse og 1 times tid efter gik jeg ud af døren, ansat som instruktør og med et center der ville sende mig på uddannelse så jeg kunne blive klar. Spinning blev en stor del af mit liv ganske enkelt fordi jeg kan finde ud af det. Jeg er super dårlig til at bruge ben og arme samtidig – så at jeg “bare” skulle styre mine ben og råbe af andre var lige noget for mig. Spinning var grunden til en masse træningstimer på programmet og det lykkes mig at holde formen i 6-7 år – lige indtil den dag vi kom i fertilitetsbehandling.
Under de mange forsøg for at få ønskebarnet steg vægten stille og roligt. Jeg toppede vægten med at tage 14 kg på da jeg endelig blev gravid og pludselig skulle jeg tabe 40 kg. Det lykkes mig med træning, sund fornuft og min vilje at smide 33 kg efter fødslen af Alba inden jeg i sommers testede positiv med endnu en naturlig graviditet. Jeg tager gerne de ekstra kilo når jeg kigger på hvilke mirakler der kom ud af det – MEN kampen er den samme og endnu engang skal jeg tabe mig. Målet her 8 uger efter lillesøsters fødsel er 20 kg hvilket som sådan er okay – MEN nu skal det være anderledes.
Du skriver selv din egen historie
Jeg vil simpelthen ændre min opfattelse af min krop, jeg har altid været hård ved mig selv – faktisk bogstaveligtalt svinet min krop til. Jeg har fyldt mig selv med negative bemærkninger istedet for at glæde mig over hvor jeg var, hvad kroppen er i stand til og hvor jeg er på vej hen. Jeg har bestemt at jeg simpelthen vil slutte denne krig, målet er det samme – jeg vil stadigvæk tabe 20 kg MEN jeg vil behandle mig selv ordentlig i processen. Det betyder det er slut med grimme ord om min krop ( selv om jeg ikke er i mål med hensyn til vægten) og i stedet for glæde mig over hvad min krop har været i stand til. Jeg har fået to små mirakler inden for de sidste 2 år og min krop har holdt til gravidteterne, vægttabet, fertilitetsbehandlingen og den hårde træning.
Jeg er så taknemmelig, så nu er der kun ros fra mig til min krop og glemmer jeg det koster det i bødekassen. Måske kan en positiv tilgang til min krop hjælpe mig endnu mere i kampen mod vægten. Jeg vil for fremtiden hver morgen sige tre ting til min krop som jeg er glad for og jeg starter i dag:
Jeg er taknemmelig for de to små mirakler kroppen har skabt
Jeg har pæne bryster
Jeg har pæne ben
Så er jeg startet – har du husket dig selv? Har du husket at rose din krop og bare være tilfreds der hvor du er?
Tak fordi du læste med, lad os sammen sprede det gode budskab <3
Jeg møder ofte bemærkninger om hvordan jeg får tid til træning, tid til at sætte mig selv i fokus og hvordan jeg gør det når jeg skal have børnene med. Nogle gange kan jeg godt få tanken at jeg bliver overvåget og at folk bare venter på at jeg træder forkert. Faktum er bare at jeg er præcis som alle andre, jeg har også et travlt familie liv der skal passes, jeg mangler også til tider energi og nogle gange møder jeg også en masse modgang.
Jeg er så evigt taknemmelig for alle jer dejlige mennesker der løbende følger med her på bloggen,facebook og instagram – det er blandt andet jeres skyld at jeg i forbindelse med mit vægttab kan holde motivationen. MEN når man vælger at dele sine oplevelser, medgang, modgang og alt andet – ja så modtager jeg løbende positive mails/beskeder – og DESVÆRRE også det modsatte. Hvilket gør at jeg nogle gang har behov for at råbe lidt højt, jeg er ikke et super menneske, jeg får ikke flere timer i døgnet fordi jeg blogger og nogle gange fejler jeg også.
MEN MEN MEN jeg har taget en beslutning – jeg VÆLGER at jeg vil i form igen og jeg VÆLGER at det kan man godt selv om man er MOR til 2 små dejlige piger. Til gengæld bruger jeg ikke meget tid foran fjernsynet, jeg går ikke ret meget på cafe og jeg vælger til tider at stå meget tidligt op så jeg kan nå det hele. Når jeg træner med og uden børn lider mine børn aldrig nogle last – har jeg dem ikke med, er de altid hjemme ved deres elsket far. Er jeg ude at løbe har jeg f.eks. kun Alba med – fordi Lia ikke er stor nok til at sidde i vores løbevogn. Er jeg ude at svømme som jeg var igår har jeg først svømmet med Lia, derefter har hun fået tøj på og fået noget at spise. Da Lia sov satte jeg hende i autostolen og stillede hende ved siden af banen jeg skulle svømme. Lia sov og mor fik trænet mens jeg havde hende med. Når jeg træner i træningscenteret i dagtimerne har jeg Lia med på en dyne og gør det altid så det passer med hun skal sove. Om mine børn sover mere end andres ved jeg ikke – MEN jeg prioriterer at være sammen med pigerne når de er vågne og træne mens de sover.
Man kan hvad man vil og jeg VÆLGER at få trænet i løbet af dagen sammen med Lia – jeg VÆLGER at jeg vil i form så jeg kan være den bedste udgave af mig selv. Når jeg er GLAD er jeg den bedste MOR for mine to små prinsesser.
