Bare man kunne pause tiden…

Til dagligt er der fuld fart på hjemme hos os, jeg kan huske jeg lige inden lillesøster Lia kom til verden gik lidt i panik. Nu var det lige begyndt at være nemt med Alba som på det tidspunkt lige var begyndt at snakke, kunne gå, selv tage sko på, spise osv. Hun sov igennem om natten og havde gjort det siden hun var 3 måneder – så at skulle starte helt forfra var lige før fødslen lidt uoverskueligt for mig. Dernæst kom alle tankerne om at man skulle være hos to små piger på samme tid, som trods alt det Alba kunne næsten havde brug for mig 24 timer i døgnet.

Alle tankerne forsvandt da Lia kom til verden for man glemmer ganske enkelt hvor dejlige børn er på de forskellige steder i livet. At få en lille nyfødt i armene igen som er 300 % afhængig er en, som har brug for masser af tryghed, kærlighed og masser af krops kontakt – var helt fantastisk. At få lov til at kalde mig mor til TO helt igennem fantastiske piger er simpelthen det bedste i verden. Tiden går og nu er Lia efterhånden ved at runde de to måneder og jeg nyder hende fuldt ud. Jeg fandt hurtigt ud af at storesøster Alba er den kærligeste lille pige som er meget glad for lille Lia og hun vil gerne deltage når Lia spiser, bader, bliver skiftet, skal puttes osv. Problem stillingen med ikke at slå til er for længst glemt  og jeg nyder så meget pigerne der hvor de er.

Jeg nyder at Lia er begyndt at smile, når sådan en lille størrelse smiler til en for første gang glemmer man alt andet. Nyder at hun er god til at holde øjenkontakt og hun følger med i hvad der sker omkring hende. Nyder hun til en vis grad kan kende os og hun er meget opmærksom på vores stemmer. Alba overrasker os dagligt med nye ord, hendes evne til at kravle op på ALT, charmen, hendes motorik og hendes evne til at forstå næsten alt hvad vi siger. Nogle gange glæder man sig til hvad der sker i fremtiden – jeg har bare lyst til at stoppe tiden. For hver gang pigerne kan noget nyt bliver de større og større – jeg nyder at følge deres udvikling men nogle gange går det bare for hurtigt <3

Budskabet i mit indlæg i dag er at nyde der hvor de kære små er, det går bare så stærkt og det er desværre ikke muligt at pause tiden. Jeg synes hver alder har sin charme og lige nu nyder jeg at Lia og Alba er så små at man kan mysse på dem i tide og utide 🙂

Selvfølgelig har vi også ulve time herhjemme og når man lige har planlagt man skal ud af døren sker der altid noget. MEN MEN MEN det handler om at leve i nuet og nyde det man har <3