31 kg lettere, glad i maven og en stor tilfredshed, er at finde i kroppen hos mig. Jeg smiler når jeg via mine før og efter billeder – ser hvor meget 31 kg – gør ved mit spejlbillede. MEN jeg smiler endnu mere – over den process der er sket inde i mig. Nok er jeg blevet meget mindre – men der er den indre ro og glæde, der har flyttet mig og flyttet mit fokus. Jeg fandt mig selv – trods livet har været hård ved mig. Jeg fandt mig selv – trods skilsmisse, styrt på cyklen, stress, jobskifte m.m. Jeg lyttede til mig, lyttede til min krop, fandt min retning og er GLAD helt ned i maven.
Hedensted avis har skrevet en artikel om min rejse – og du kan læse med her:
Jeg har siden april 2019 brugt tiden på at få styr på min kost, min træning og min personlige udvikling. Det betyder at jeg på nuværende tidspunkt har tabt 31 kg – og mangler stadigvæk et par kilo for at være i mål. Jeg bruger en del tid i køkkenet – da jeg godt kan lide at vide hvad jeg spiser. I er en del der efterlyser mine opskrifter – så her kommer endnu en 🙂
Jeg bager næsten altid selv mit brød OG jeg er temmelig pjattet med mad boller/skinkeringe – som smager helt fantastiske. Skal opbevares i køleskabet når der er bagt og er perfekte til mellemmåltider – eller som en del af min frokost. Har du allerede set min kostplan – KAN DU FINDE DEN HER.
Mad boller med skinke
Det skal du bruge:
25 gram gær
3 dl lunket vand
1 spsk olie
200 gram hytteost
100 gram skinke i strimler (kunne også være kylling, oksekød)
Rør gæren ud i den lunken vand – tilsæt de øvrige ting. Ælt dejen den er blød og lækker – og stil den til hævning i ca 1 time. Form derefter dejen til 20 boller eller ringe, pensel dem med lidt mælk (eller tilsæt lidt ost på toppen) og bag dem i ovnen ved 180 grader i 15 minutter.
Tilbage i april måned, blev jeg dårlig i maven – bare ved tanken om at jeg skulle ud at træne. Jeg kunne jo ingenting – om min tidligere ellers gode spinningsform m.m. var FORSVUNDET. MIN LYST til at hoppe i træningstøjet var meget lille og jeg kunne ikke overbevise mig selv om – at det netop var træning, der vil give mig ekstra energi og power. I virkeligheden ville jeg helst gemme mig for hele verden OG jeg blev enig med mig selv om, at min træning måtte være at GÅ – NÅR DET VAR MØRKT. Jeg havde så svært ved at være i mig selv, så svært ved at tage i træningscenteret (selv om det netop er der, jeg for alvor kunne hjælpe mig selv) – og svært ved at acceptere jeg havde ødelagt min ellers tidligere gode form. I virkeligheden var jeg meget hård ved mig selv, slog mig selv i hovedet – og gjorde intet for at motivere mig selv.
Da jeg lå ned tilbage i slutningen af april – blev jeg også enig med mig selv om, AT DER VAR INGEN VEJ UDEN OM. Jeg ved jo at træning sammen med den rette kost – er det som virker bedst for mig. Jeg ved også at det, der startede som en sur pligt grundet ønsket om vægttab – er det jeg senere i processen ville blive afhængig af. Alting har en start – og jeg var virkelig god til at have fokus på der jeg ikke KUNNE. Jeg ville jo løbe – men formen var ikke til det OG jeg startede med at gå. Jeg ville skabe mig tid, have motion, tid til tankerne og luft til hovedet og kroppen – jeg ville tilbage i en god form.
Så jeg begyndte at gå – uden noget program eller andet, jeg gik OG gerne langt. Med tiden begyndte jeg at løbe – 20-30 sek og så tilbage til at gå, sådan skiftede jeg hele tiden. I takt med mine kilo forsvandt begyndte jeg at løbe længere – MEN hele tiden med gå pauser. I juli slog det mig pludselig – HVORFOR holdte jeg i grunden “gå pauser” – og besluttede mig for “bare” at løbe hele vejen. Beslutningen var taget og jeg har løbet lige siden – OG jeg har fundet lykken, glæden og den ekstra energi ved at løbe 🙂 Jeg er pjattet med mit løb og har hele tiden brugt de ekstra “kalorier” jeg forbrændte ved løb – til at tabe mig ekstra. Jeg har levet i underskud på kalorier siden jeg begyndte mit vægttab – og har skåret alle unødvendige kalorier væk (læs mere om mine sidste 8 måneder her),hvilket har resulteret i et vægttab på 31 kg.
I dag løber jeg mellem 5-8 km – 5-6 gange om ugen – og sandheden er jeg ELSKER DET 😉 Det er netop mens jeg løber jeg skaber energi, overskud, mærker mig selv og dagligt udfordre mig selv. Min dag bliver så meget bedre – hvis jeg starter den med løb.
Husk det handler om at finde den motions form der passer til dig – men drop undskyldninger, selvfølgelig kan du også komme i form. Jeg var i dårlig form og med en start vægt på 89,9 kg – kunne jeg ikke løbe. MEN jeg kunne gå – og en gå tur var godt for mig, hovedet, samvittigheden og starten til mit vægttab.
Vigtigst af alt, så har jeg det fantastisk – og nok er jeg stille herinde, men jeg har de sidste mange måneder været meget aktiv på bloggens facebook side (fit-mom) & Instagram (fitmom.dk). Jeg har kæmpet, jeg har svedt, jeg har grædt og jeg har fundet mig selv. Jeg er oprigtig glad i maven og det har lykkes mig at knække koden til mit vægttab. HEMMELGHEDEN? Der er ingen 🙁 Har det været nemt – NEJ men det har været det hele værd.
Tilbage i april 2019 – lå jeg ned, jeg var færdig, ødelagt og havde lidt svært ved at styre min retning i livet. JEG var oprigtig ked af min overvægt som var kommet efter en længere varende dårlig periode med skilsmisse, styrt på cyklen, jobskifte, stress – OG på intet tidspunkt havde jeg lyttet til mig selv og bedt om hjælp. MEN jeg fik nok, fik hjælp og startede med en kostplan, en personlig træner og en coach. Jeg ville knække koden – JEG VILLE FINDE MIG SELV. Alt for lang tid havde jeg gemt mig selv, min energi og resten af Charlotte væk for omverden. Jeg er typen der lever når jeg lever – men har jeg det skidt trækker jeg mig fuldstændig fra omverden. OG det var der jeg stod i april.
Havde jeg HØJT sagt til mig selv, hvad målet var da jeg startede i april 2019, havde jeg opgivet på forhånd. I stedet for tog jeg en beslutning, jeg ville ikke se mig tilbage, jeg ville belønne mig selv – hver gang jeg havde tabt 5 kg og jeg ville løbende fejre min SUCCES. Jeg ville tabe OVER 30 kg, finde tilbage til mig selv og slippe ud af mit hylster. Jeg var holdt fanget af noget – som IKKE var mig. Jeg sad fast i livet, var trist og var efterhånden god til at trøstespise. Jeg kunne ikke træne, eller havde i hvertfald ikke gjort det længe – og bare tanken om træningscenteret, gav mig løs til at opgive.
MEN der var ingen vej tilbage – jeg ville VINDE. Jeg startede med at gå, gå når jeg var trist, gå når jeg skulle træne og i stedet for cafe besøg med veninderne – GIK jeg med dem. Som tiden gik begyndte jeg at løbe lidt mens jeg gik og med tiden løb jeg længere og længere. I tak med jeg tabte mig, blev det lettere at løbe og tilbage i juli var det slut med pauser når jeg var afsted. I dag løber jeg mellem 5-8 km 5-6 gange om ugen (uden pause og i et tempo hvor jeg presser mig selv).
Min kost var styret af en kostplan til at starte med – MEN jeg fandt hurtigt ud af hvad der passede til mig. Væk med de skjulte kalorier, brød, pasta m.m. – i dag hedder det SUND FORNUFT og hvad jeg har LYST til, Jeg er nok lidt sart med min kost – MEN har også lovet mig selv det er sidste gang jeg skal tabe mig 30 kg.
Jeg er vendt tilbage som spinningsinstruktør OG jeg har fundet en løsning som alene mor – så min træning, sundhed, jobbet og min dyrebare fritid kan hænge sammen. Jeg tog en beslutning, jeg ændrede kurs – og nu er jeg tilbage 31 kg lettere og klar til resten af mit liv. 2020 bliver et år hvor jeg stadigvæk skal arbejde med mig selv, min krop, hovedet og alle de vilde planer jeg ellers har i hovedet 🙂
Så jeg er tilbage – og håber I har lyst til at læse med….
Motivation er en sjov størrelse – for hvad er det i grunden? Jeg gik og troede, jeg havde masser af motivation i mig. Jeg har dog den sidst periode ledt længe efter den og min overbevisning har været, at den pludselig ville dukke op – og mit vægttab så ville gå “stærkt”. Jeg er startet med sund kost stort set hver mandag – siden min krise, hvor jeg stoppede på mit tidligere job (læs med her). MEN hvergang er jeg i løbet af ugen faldet i en pose bland selv slik, kage eller hvad der ellers lige kom forbi. Jeg har slået mig selv i hovedet over jeg så let gav efter – og jeg har hver gang haft svære ved at rejse mig igen.
MEN nu ved jeg bedre, jeg forbinder motivation med lysten til at gøre noget for sig selv, vilje og evnen til at sige NEJ TAK. For mit vedkommende startede min nye livsstil den 13 juni og siden har jeg ikke set mig tilbage. Spørgsmålet er HVORFOR var motivationen så længe om at vende tilbage? HVORFOR kunne jeg ikke selv sparke mig igang tidligere? Jeg tror svaret er, at jeg simpelthen ikke var klar – det tog virkelig hårdt på mig at forlade jobbet i Kiwi og har nok på mange punkter set det som et nederlag. Når jeg er trist har jeg tilbøjelighed til at “trøstespise” og jeg har denne gang ikke kunne stoppe igen. Heller ikke selv om jeg igen er glad, smilende og elsker at gå på arbejde.
Jeg tror simpelthen jeg er blevet slugt er hverdagens monster – og jeg har gemt mig under at jeg er småbørnsmor med MINUS tid i hverdagen (og så er det vel okay at trøstespise lidt). MED andre ord har jeg ikke sat mig selv på TO DO listen og jeg er kommet længere og længere væk fra den Charlotte jeg en gang var. Jeg har i en lang periode GLEMT at gøre noget godt for mig selv – kan f.eks. ikke huske hvornår jeg sidst har købt noget lækket tøj til mig selv. Til gengæld har jeg været super god til at forkæle mine børn, min mand og hvem jeg ellers møder på min vej.
MEN hvem husker MIG – det gør JEG NU…
Motivationen er i top, ikke fordi den pludselig er kommet. MEN fordi jeg tror at god karma avler god karma. I forbindelse med jeg har ændret min kost – hvor jeg allerede nu kan se og mærke jeg har det bedre. Får jeg mere og mere lyst til at gøre noget godt for mig selv, lyst til at løbe, lyst til at træne og lyst til at leve sundt.
MED andre ord – føler jeg ikke jeg er på en kur hvor MOTIVATION er vigtigt. MEN derimod har jeg lavet ændringer i min måde at leve på. Små ting som jeg kan gøre resten af livet, små ting som dag for dag gør mig sundere og sundere OG som bonus gevinst hjælper mig ned i vægt. Jeg har ændret mit fokus til jeg ikke SKAL tabe mig – men at jeg VIL leve sundt. Viljen har jeg i mig og størst er ønsket om at give Alba og Lia gode spisevaner med i deres opdragelse.
