Jeg har det sidste år kæmpet for at finde motivation til at tabe mig – mens livet i perioder var lidt hård ved mig. For mit vedkommende er dårlige tider ikke den bedste periode, at starte et vægttab og pludselig var mit mål for uoverskuelig. MED andre ord skulle jeg tabe mig så mange kilo, at jeg på forhånd gav op. Derfor vidste jeg der skulle ske noget nyt i mit liv – den 13 juni startede mit nye liv/min nye sunde livsstil og projekt #fravægttabtilsundlivsstil blev født.

I den forbindelse deler jeg løbende kost inspiration på bloggens Instagram profil @fitmom.dk – og i den forbindelse har jeg lovet at dele opskriften på mit nybagte valnøddebrød.

Valnøddebrød

30 gram gær

4 dl lunken vand

1 dl hørfrø

50 gram valnød (hakket)

1 dl græskar kerner

1 dl havregryn

1 dl rosiner

500 gram fuldkornsspeltmeld

150 gram hvid hvedemel

1 spsk olie

lidt salt

1 tsk honning

Gæren røres ud i det lunken vand og de resterende produkter tilsættes. Lad dejen hæve i ca 1 time, form dejen til to valnøddebrød og pensel det med vand (drys evt med lidt kerner på toppen).

Bages ved 180 grader i 20 minutter.

Mit mellemmåltiden består ofte af en skive grovbrød, lidt frugt og lidt grønt.

Mit højeste ønske er at være et godt forbillede for mine børn – OG de gør det jeg gør. Derfor er sundhed nu endnu mere vigtig for mig. Jeg håber du har lyst til at følge mine kamp her på bloggen, på IG og på bloggens facebook side 🙂

Tak fordi du læste med…

En af mine stærke sider, er uden tvivl min evne til at kæmpe for det jeg gerne vil. Jeg motiveres af mål og elsker at have noget at løbe efter. Nogle gange kan min stærke side blive det modsatte – og hvad der før var motiverende kan pludselig blive til slag i hovedet og nederlag. I forbindelse med et brændende ønske om at tabe sig siden fødselen af Lia – har jeg løbende været for hård ved mig selv. Jeg har sat mål op jeg ikke kunne nå – og hvergang har jeg mislykkes og følt mig som en fiasko. Til sidst var opgaven så stor – at jeg simpelthen opgav på forhånd og ikke kom igang med mit vægttab.

Forskellen er; jeg ikke længere SKAL men at jeg VIL

Jeg har ændret mit fokus. For to uger siden startede mit nye sunde liv. Jeg har byttet Cola, ingen madpakke og sukke ud med sundkost, som jeg indtager 6 gange om dagen (læs mere om mine ændringer her). Jeg har skåret ned på indtagelsen af kød og op for mængden af sunde farverige grønsager. Jeg har ændret mit fokus til IKKE at handle om vægttab – men om SUNDHED og en sund LIVSSTIL. Det betyder jeg IKKE løbende har mål jeg skal nå, ting jeg skal gøre og en masse andre ting hvor jeg har muligheden for at mislykkes. Til gengæld glæder jeg mig over, at jeg dag for dag bliver sundere. At jeg ikke har en konstant sult der giver mig lyst til mad fyldt med sukker. Jeg har fået meget mere overskud, energi til træning og jeg er ikke små vrissen i hverdagen. Ikke at jeg normalt render og er sur – MEN uden det rigtige brændstof til kroppen, kunne jeg tidligere godt blive lidt små træt og uden energi. Det kunne (måske) til tider godt gøre min tålmodighed lidt kortere – hvilket (MÅSKE) kunne gøre mig lidt mere sur.

Heldigvis er jeg pt på rette spor og er fyldt med motivation – bonus effekten er at jeg siden start har tabt 4 kg. En del af denne process handler også om at droppe vægten (jeg er der ikke helt endnu) – så pt må jeg hver søndag hoppe på vægten. For mig betyder det jeg stadigvæk har lidt kontrol, men vil selvfølgelig senere i forløbet pakke vægten væk og udfordre mig selv endnu mere.  Jeg har bevist lagt vejningen om søndagen – så jeg også i weekenden passer på mig selv og lytter til min krop. Selvfølgelig skal der være plads til fest, sukke og at træde ved siden af – MEN hvis det er undtagelsen og ikke reglen, så er jeg meget godt tilfreds.

Jeg håber du har lyst til at følge mine kamp her på bloggen, på IG og på bloggens facebook side – hvor jeg løbende deler råd, erfaring, kostinspiration og sundhedsrelevante ting.

Tak fordi du læste med…

Der kan ændre hele verden…

Eller i hvertfald min hverdag. Vi kan alle have gode og dårlige perioder – og jeg har som de fleste prøvet begge dele. Pt er jeg flyvende i forbindelse med min nye livsstil og jeg har ændret mit fokus fra vægttab til sundhed (læs meget mere her). Jeg slår ikke længere mig selv i hovedet over ting jeg ikke kan/gør/når – men glæder mig over succes i hverdagen. Glæder mig over at det er lykkes mig at sige NEJ TAK til Cola Zero, glæder mig over min krop ikke skriger efter sukker og glæder mig over jeg har fornyet energi til træning.

MEN jeg ved jo godt at tiden kommer, hvor det hele igen bliver lidt svært. Perioder hvor jeg virkelig har lyst til cola, til konstant at smide mig på sofaen og til bland selv slik. OG selvfølgelig skal jeg have lov – alt med måde og så er det ellers videre igen dagen efter.

MEN i dag oplevede jeg det som på sigt kan holde mig oppe. Jeg lever af min succes, finder motivation i min succes og når andre begynder at se/bemærke min udvikling – får jeg lyst til at blive ved. I dag kom den første kommentar;

“Har du ikke tabt dig?”

Det varmer mit hjerte, at nogle finder tid, lyst og overskud til at bemærke at jeg gør en indsats. At folk i en til tider travl hverdag – stopper op og roser sine omgivelser. MEN hvor mange gør det i hverdagen? Jeg prøver faktisk på at bemærke mine medmennesker – fordi jeg ved det varmer. Prøver at spørge ind til specielle lejligheder og andre ting folk bruger meget tid på. Glæden ved at se andre blive husket/rost, giver mig en form for tilfredshed og jeg ved bare vi mennesker kan klare så meget mere – hvis vi har opbakning og støtte på vejen. Hvornår skal man rose? Jeg plejer at gøre det når jeg f.eks. har tænkt tanken; “det er godt nok en flot læbestift hun har på”. Hvorfor ikke nævne det for modtagerne – hvis man i tankerne allerede har tænkt det. Det kunne jo faktisk være at løbestiften var ny, at vedkommende havde haft en dårlig dag – eller bare havde brug for nogle venlige ord.

Jeg vil i hvertfald i fremtiden være bedre til at sige det jeg tænker – når det handler om de medmennesker jeg møder på min vej. Jeg møder dagligt spændende og inspirerende personer – og mon ikke de fleste synes om et komplement med på vejen. Jeg tror på at det man sender ud i verden – er det man får igen. OG i jagten på at finde MIG, balance og ro i hverdagen – er den gode karma klart en vigtig del.

Jeg håber du har lyst til at følge mine kamp her på bloggen, på IG og på bloggens facebook side 🙂

Tak fordi du læste med…

Kender i det med at hverdagen kører på autopilot? Ikke på den måde at man ikke får noget ud af dagen, men det hele handler om hvem henter? Hvem handler? og hvad skal vi have at spise? – MEGET HVERDAG.

Min dag

Her står jeg tidligt op om morgen, gør mig selv klar – inden jeg vågner pigerne. Så står den på fælles morgenmad, hygge, tegnefilm og måske lidt oprydning for mit vedkommende. Derefter skal ungerne afleveres og jeg tager på job. Når jobbet er klaret, henter jeg børn, lave mad, spiser, ordner hus, leger, ser tegnefilm, hygger, børster tænder, putter pigerne og planlægger ting til dagen efter. OG WUPTI så gik den dag.

Rigtig mange af jer skriver og spørger hvordan jeg får tid til træning, når jeg samtidig skal passe “jobbet” som småbørnsmor? Svaret er ikke at jeg har flere timer i døgnet – men handler om valg jeg tager. Jeg vil have tid til mig selv og jeg vil gøre noget godt for mig selv. Træning kan være mange ting og nogle gange er en lang gåtur min træning. Fordelen ved at træne mens jeg går er, at jeg kan have ungerne med i klapvognen. Mens pigerne oplever naturen får mor her sved på panden. Typisk vælger vi at gå tur efter aftensmaden og heldigvis er Alba selv begyndt at spørge om vi ikke skal gå en tur. Super motiverende for mig og dejligt vi kan tilbringe tiden sammen selv om den står på træning for mit vedkommende. Et par gange om ugen smutter jeg i træningscenteret – typisk efter 19.00 når ungerne er puttet (så er det nemt for Allan at have “vagten”). For mig handler det pt bare om at komme afsted – så jeg træner typisk 30-45 minutter med høj puls. At smutte til træning, giver mig fornyet energi, overskud og lysten til at gøre endnu mere for mig selv.

Jeg ved godt det kan være svært at komme afsted, hvis man er inde i en dårlig periode (som jeg kender alt til) – MEN overskud avler overskud. OG jeg synes at kroppen lyn hurtigt bliver fyldt med mere energi – så man både kan overskue træning og hverdagen. Personligt har jeg været igang de sidste 11 dage, med fokus på mig, træning, min kost og sundhed. Pludselig er jeg gået fra ikke at kunne slæbe mig selv ned i centeret – til at springe ud af sengen før resten af huset, fordi jeg kan se muligheden i morgen træning inden resten af huset står op.

Jeg kender alt til at en hverdag kan være fyldt op OG at man har hænderne fulde når man har små børn. MEN jeg tror ikke på man bliver et gladere menneske af at glemme sig selv. Vi kvinder er super dygtige til at passe på vores børn og vores familie – MEN er vi dygtige til at sætte os selv i fokus? Gøre noget godt for os selv? Mærke efter hvad vi har lyst til?

MIT GÆT ER NEJ 🙁

Husk dig selv – det gør livet så meget lettere og giver ekstra energi på kontoen <3

Motivation er en sjov størrelse – for hvad er det i grunden? Jeg gik og troede, jeg havde masser af motivation i mig. Jeg har dog den sidst periode ledt længe efter den og min overbevisning har været, at den pludselig ville dukke op – og mit vægttab så ville gå “stærkt”.  Jeg er startet med sund kost stort set hver mandag – siden min krise, hvor jeg stoppede på mit tidligere job (læs med her). MEN hvergang er jeg i løbet af ugen faldet i en pose bland selv slik, kage eller hvad der ellers lige kom forbi. Jeg har slået mig selv i hovedet over jeg så let gav efter – og jeg har hver gang haft svære ved at rejse mig igen.

MEN nu ved jeg bedre, jeg forbinder motivation med lysten til at gøre noget for sig selv, vilje og evnen til at sige NEJ TAK. For mit vedkommende startede min nye livsstil den 13 juni og siden har jeg ikke set mig tilbage. Spørgsmålet er HVORFOR var motivationen så længe om at vende tilbage? HVORFOR kunne jeg ikke selv sparke mig igang tidligere? Jeg tror svaret er, at jeg simpelthen ikke var klar – det tog virkelig hårdt på mig at forlade jobbet i Kiwi og har nok på mange punkter set det som et nederlag. Når jeg er trist har jeg tilbøjelighed til at “trøstespise” og jeg har denne gang ikke kunne stoppe igen. Heller ikke selv om jeg igen er glad, smilende og elsker at gå på arbejde.

Jeg tror simpelthen jeg er blevet slugt er hverdagens monster – og jeg har gemt mig under at jeg er småbørnsmor med MINUS tid i hverdagen (og så er det vel okay at trøstespise lidt). MED andre ord har jeg ikke sat mig selv på TO DO listen og jeg er kommet længere og længere væk fra den Charlotte jeg en gang var. Jeg har i en lang periode GLEMT at gøre noget godt for mig selv – kan f.eks. ikke huske hvornår jeg sidst har købt noget lækket tøj til mig selv. Til gengæld har jeg været super god til at forkæle mine børn, min mand og hvem jeg ellers møder på min vej.

MEN hvem husker MIG – det gør JEG NU…

Motivationen er i top, ikke fordi den pludselig er kommet. MEN fordi jeg tror at god karma avler god karma. I forbindelse med jeg har ændret min kost – hvor jeg allerede nu kan se og mærke jeg har det bedre. Får jeg mere og mere lyst til at gøre noget godt for mig selv, lyst til at løbe, lyst til at træne og lyst til at leve sundt.

MED andre ord – føler jeg ikke jeg er på en kur hvor MOTIVATION er vigtigt. MEN derimod har jeg lavet ændringer i min måde at leve på. Små ting som jeg kan gøre resten af livet, små ting som dag for dag gør mig sundere og sundere OG som bonus gevinst hjælper mig ned i vægt. Jeg har ændret mit fokus til jeg ikke SKAL tabe mig – men at jeg VIL leve sundt. Viljen har jeg i mig og størst er ønsket om at give Alba og Lia gode spisevaner med i deres opdragelse.

Jeg håber du har lyst til at følge mine kamp her på bloggen, på IG og på bloggens facebook side 🙂

Tak fordi du læste med…