En lille forskel...

Fra vægttab til sund livsstil…

IMG_2245.JPG

En af mine stærke sider, er uden tvivl min evne til at kæmpe for det jeg gerne vil. Jeg motiveres af mål og elsker at have noget at løbe efter. Nogle gange kan min stærke side blive det modsatte – og hvad der før var motiverende kan pludselig blive til slag i hovedet og nederlag. I forbindelse med et brændende ønske om at tabe sig siden fødselen af Lia – har jeg løbende været for hård ved mig selv. Jeg har sat mål op jeg ikke kunne nå – og hvergang har jeg mislykkes og følt mig som en fiasko. Til sidst var opgaven så stor – at jeg simpelthen opgav på forhånd og ikke kom igang med mit vægttab.

Forskellen er; jeg ikke længere SKAL men at jeg VIL

Jeg har ændret mit fokus. For to uger siden startede mit nye sunde liv. Jeg har byttet Cola, ingen madpakke og sukke ud med sundkost, som jeg indtager 6 gange om dagen (læs mere om mine ændringer her). Jeg har skåret ned på indtagelsen af kød og op for mængden af sunde farverige grønsager. Jeg har ændret mit fokus til IKKE at handle om vægttab – men om SUNDHED og en sund LIVSSTIL. Det betyder jeg IKKE løbende har mål jeg skal nå, ting jeg skal gøre og en masse andre ting hvor jeg har muligheden for at mislykkes. Til gengæld glæder jeg mig over, at jeg dag for dag bliver sundere. At jeg ikke har en konstant sult der giver mig lyst til mad fyldt med sukker. Jeg har fået meget mere overskud, energi til træning og jeg er ikke små vrissen i hverdagen. Ikke at jeg normalt render og er sur – MEN uden det rigtige brændstof til kroppen, kunne jeg tidligere godt blive lidt små træt og uden energi. Det kunne (måske) til tider godt gøre min tålmodighed lidt kortere – hvilket (MÅSKE) kunne gøre mig lidt mere sur.

Heldigvis er jeg pt på rette spor og er fyldt med motivation – bonus effekten er at jeg siden start har tabt 4 kg. En del af denne process handler også om at droppe vægten (jeg er der ikke helt endnu) – så pt må jeg hver søndag hoppe på vægten. For mig betyder det jeg stadigvæk har lidt kontrol, men vil selvfølgelig senere i forløbet pakke vægten væk og udfordre mig selv endnu mere.  Jeg har bevist lagt vejningen om søndagen – så jeg også i weekenden passer på mig selv og lytter til min krop. Selvfølgelig skal der være plads til fest, sukke og at træde ved siden af – MEN hvis det er undtagelsen og ikke reglen, så er jeg meget godt tilfreds.

Jeg håber du har lyst til at følge mine kamp her på bloggen, på IG og på bloggens facebook side – hvor jeg løbende deler råd, erfaring, kostinspiration og sundhedsrelevante ting.

Tak fordi du læste med…

Skærmbillede 2015-04-01 kl. 18.17.53

facebook-round_318-26615 instagram_circle_black-5121 blogbut

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

En lille forskel...