Er super mærkeligt allerede at kende datoen for hvornår lillesøster kommer til verden – har faktisk kendt den længe, men vi har valgt at holde den for os selv til hun er ankommet. Er underligt at rende med så stor en hemmelighed, vide hvornår søvn om natten er en by i Rusland og gøre sig klar til endnu et kejsersnit. I bund og grund skræmmer det mig ikke så meget som sidste gang, da vi jo har prøvet det hele for ca 16 måneder siden. Alligevel fylder det en del, for lige om lidt skal jeg forholde mig til to små mirakler – jeg skal endnu engang komme mig efter et kejsersnit og jeg skal kunne klare også at være mor for Alba når hun kommer hjem fra dagpleje. Da Alba blev født var der jo kun hende at forholde sig til, når hun sov kunne jeg sove og når far kom fra job kunne han tage over hvis det havde været en hård dag. Nu skal jeg igen til at forholde mig til amning, gråd, et lille mirakel og samtidig være mor for Alba med overskud til leg når hun kommer hjem.

Jeg trøster mig med at tankerne altid er de værste og selvfølgelig kan jeg klare to ble børn. Jeg er godt klar over det bliver super hårdt i starten – men det var det jo sådan set også med Alba. Da jeg først begyndte at få lidt mere søvn, var mere mobil efter kejsersnittet og jeg havde hjælp fra Allan de første 4 uger, ja så gik det faktisk meget godt. Alba var overraskende nem og lyn hurtigt fandt vi vores rytme. Nogle ting kan man selv påvirke – andre ting har vi ingen indflydelse på. Jeg tror på at en rolig mor smitter af på barnet – her mener jeg selvfølgelig ikke med hensyn til diverse sygdom og lignende. Kan godt mærke at tanken om at skulle være mor til 2 fylder mere og mere i takt med at maven er vokset – er lidt underligt at februar er lige om hjørnet hvilket betyder lillesøsters måned. Lige så meget som jeg nyder at have Alba for mig selv – lige så meget glæder jeg mig til at have min krop for mig selv 🙂 Det er ingen hemmelighed at trods tiden er fløjet afsted i 2 graviditet – ja så har det altså været super hårdt når man samtidig skal være mor for et barn der kun lige har lært at gå.

MEN når det så er sagt glæder jeg mig som et lille barn og alt brok, smerter i lænden og hvad der ellers følger med i en graviditet – er fuldstændigt glemt når jeg om snart får lillesøster i armene for første gang. For uanset hvor hårdt det er med to små børn – så er det simpelthen en gave. En gave som jeg i mine 5 år i fertilitetsverden ALDRIG troede skulle havne hos mig. Jeg tror det handler om indstilling og selvfølgelig kan jeg klare opgaven som aktiv mor til 2 – det skal jeg simpelthen. Bliver helt rørt af at skrive dette indlæg – tænk sig jeg ved hvornår lillesøster kommer – jeg ved hvornår jeg bliver mor til 2 små mirakler <3 En masse kærlighed og god karma fra mig til dig – husk at passe på hinanden <3

Efter fødslen af lillesøster går jagten igen ind på en super form – læs om mine planer for 2015 HER. 

Det er simpelthen så vildt at tænke på, at for lidt over et år siden blev jeg mor til et lille mirakel. Et mirakel som ALDRIG burde kunne ske da jeg har helt blokkeret æggeledder og den eneste måde jeg efter lægernes dom kunne blive gravid var via reagensglasbehandling.  Jeg havde indstillet mig på at ET mirakel var bedre end ingenting og at jeg godt kunne leve med “kun” at have Alba <3 Havde i hvertfald sammen med min mand besluttet at det var slut med fertilitetsbehandling. Det er super mærkeligt at tænke på at hele mit liv tidligere handlede om at forsøge at for børn og at jeg gik under betegnelsen ufrivillig barnløs. Jeg ville ønske man dengang kunne kigge ud i fremtiden og se at det i 2013 ville lykkes og jeg netop der kunne kalde mig MOR. Havde man kunne se ud i fremtiden – ville mit forhold til fertilitetsverden have været lidt mere afslappet. MEN når man står i det – når man ikke ved om man nogensinde bliver gravid – ja så kan man ikke tænke på andet. Jeg kan huske det værste i den periode folk kunne sige til mig var “hvis du bare tænker på noget andet – så kommer det helt af sig selv”. MEN HALLO jeg havde overlægens dom for at det ALDRIG ville ske naturligt – så hvordan kunne mine omgivelser som ikke rummer en masse læger – vide at hvis man tænkte på andet ville det ske. Sagen af den (til alle jer der ikke har prøvet det) – når man først får lagt æg op – KAN MAN SIMPELTHEN IKKE TÆNKE PÅ ANDET. Tænk at man måske 14 dage efter oplægningen kan kalde sig gravid – det vil fylde i alles tanker både bevist og ubevist. Så ja nogle gange skal man slippe kontrolen og tænke på andet – andre gange er det bare ikke muligt – så lad være med at sige til en der er i behandling – DET KOMMER NÅR DET KOMMER.

I stedet havde jeg haft brug for omsorg, nogle der ville lytte til mine tanker. Tanker der ikke kun handlet om barnløshed – men mere om alle de grænse der den kommende periode skulle overtrædes. Disse tanker kan blive forstærket af alle de hormonerne man bliver pumpet med – så hvis man er lidt ekstra trist, hidsig eller andet så vil jeg mene det er de mange hormoner der spiller ind. I det hele taget en super svær periode af ens liv – MEN jeg har lært af den. Jeg har lært at slippe kontrollen (nogle gange) – jeg har fået mere tålmodighed og jeg har lært at jeg faktisk er i stand til at klatre op af det stejleste bjerg (billede sprog). MAN kan klare meget mere end man selv tror og lige pludselig er det DIN tur til at blive MOR.

Om 3 måneder kan jeg kalde mig mor til 2 – HVEM havde nogensiden ture håbe på det. Jeg vil aldrig glemme min periode i fertilitetsverden – men i stedet for at se det som noget negativt og trist – vil jeg tage det med mig i rygsækken og huske hvad jeg lærte om mig selv. Det der ikke slår os ihjel – gør os STÆRKE. Tro flytter bjerge og trods lægen dom at det ALDRIG ville ske NATURLIGT – ja så er jeg kun 3 måneder fra endnu engang at kunne kalde mig MOR.

MOR til 2 små mirakler som begge kom helt NATURLIGT