Om at se muligheder...

Slut fred med din krop

Jeg har taget en BESLUTNING – jeg har så længe jeg har kunne huske jagtet en flot krop. Men uanset hvor mange kilo jeg har tabt, hvor længe jeg har holdt vægttabet og hvor stærk jeg er blevet – har jeg aldrig været tilfreds.

Min historie

For en del år siden tabte jeg en masse kilo, fra den ene dag til den anden begyndte jeg at interessere mig for træning og med hjælp fra en dygtig slankekonsulent lykkes det mig at komme ned i vægt. Interessen for træning blev stor og det næste øjeblik havde jeg sendt en ansøgning afsted som spinningsinstruktør til trods for jeg max havde prøvet det 5 gange. Jeg er typen der ikke holder mig tilbage når jeg først får en ide og nu skulle centeret der havde kaldt mig til samtale bare overtales til at ansætte mig. Det krævede ikke meget overtalelse og 1 times tid efter gik jeg ud af døren, ansat som instruktør og med et center der ville sende mig på uddannelse så jeg kunne blive klar. Spinning blev en stor del af mit liv ganske enkelt fordi jeg kan finde ud af det. Jeg er super dårlig til at bruge ben og arme samtidig – så at jeg “bare” skulle styre mine ben og råbe af andre var lige noget for mig. Spinning var grunden til en masse træningstimer på programmet og det lykkes mig at holde formen i 6-7 år – lige indtil den dag vi kom i fertilitetsbehandling.

Under de mange forsøg for at få ønskebarnet steg vægten stille og roligt. Jeg toppede vægten med at tage 14 kg på da jeg endelig blev gravid og pludselig skulle jeg tabe 40 kg. Det lykkes mig med træning, sund fornuft og min vilje at smide 33 kg efter fødslen af Alba inden jeg i sommers testede positiv med endnu en naturlig graviditet. Jeg tager gerne de ekstra kilo når jeg kigger på hvilke mirakler der kom ud af det – MEN kampen er den samme og endnu engang skal jeg tabe mig. Målet her 8 uger efter lillesøsters fødsel er 20 kg hvilket som sådan er okay – MEN nu skal det være anderledes.

Du skriver selv din egen historie

Jeg vil simpelthen ændre min opfattelse af min krop, jeg har altid været hård ved mig selv – faktisk bogstaveligtalt svinet min krop til. Jeg har fyldt mig selv med negative bemærkninger istedet for at glæde mig over hvor jeg var, hvad kroppen er i stand til og hvor jeg er på vej hen. Jeg har bestemt at jeg simpelthen vil slutte denne krig, målet er det samme – jeg vil stadigvæk tabe 20 kg MEN jeg vil behandle mig selv ordentlig i processen. Det betyder det er slut med grimme ord om min krop ( selv om jeg ikke er i mål med hensyn til vægten) og i stedet for glæde mig over hvad min krop har været i stand til. Jeg har fået to små mirakler  inden for de sidste 2 år og min krop har holdt til gravidteterne, vægttabet, fertilitetsbehandlingen og den hårde træning.

Jeg er så taknemmelig, så nu er der kun ros fra mig til min krop og glemmer jeg det koster det i bødekassen. Måske kan en positiv tilgang til min krop hjælpe mig endnu mere i kampen mod vægten. Jeg vil for fremtiden hver morgen sige tre ting til min krop som jeg er glad for og jeg starter i dag:

Jeg er taknemmelig for de to små mirakler kroppen har skabt

Jeg har pæne bryster

Jeg har pæne ben

Så er jeg startet – har du husket dig selv? Har du husket at rose din krop og bare være tilfreds der hvor du er?

 

Tak fordi du læste med, lad os sammen sprede det gode budskab <3

//Charlotte

Skærmbillede 2015-04-01 kl. 18.17.53

facebook-round_318-26615 instagram_circle_black-5121 blogbut

5 kommentarer

  • Fantastisk indlæg og rigtig dejlig beslutning at læse! 😀 Det er meget vigtigere at have ro på og hvile i sig selv end hvor mange kilo man render rundt med!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Stine Stentoft

    Dejlig tanke Charlotte. Jeg kæmper selv med 7 kg for meget, og jeg tror, at jeg fremover vil forsøge at tage din tankegang til mig 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Hej Stine 🙂

      Er jeg super glad for at høre, tror jeg også man kommer længere med 🙂 Vi har kun det ene liv (og det kan ikke byttes) – så hvorfor ikke være tilfreds med sig selv. Og er man utilfreds med noget – man man simpelthen igang med at lave det om <3

      Charlotte

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • helle Pløger Sørensen

    Den sidste sætning er hele pointen. Og ok rigtigt vær tilfreds, jeg har også været utrolig hård mod mig selv, kræftsyg, kemo, højre bryst fjernet. Nyt bryst, hele tiden OPS. På vægten, Så super godt indlæg, vi kvinder skal lære at accent. Vores krop. Vi kan jo bare spørge vores mand, hvis de er tilfredse, ja så kunne det jo tænkes vi ogsånskulle være det.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Om at se muligheder...