Før/efter billeder uge 19

ELSKER at udfordre mig selv

Træning er for mig blevet en nødvendighed – giver mig super meget energi/overskud og ELSKER at udfordre mig selv og min krop med hård træning. MEN jeg giver den bare endnu mere GAS – hvis nogle svinger pisken over mig. 

20140322-224801.jpg

BODY CHALLENGE LIDO FITNESS

Jeg glæder mig som et lille barn til jeg fra april skal give den GAS sammen med andre deltagere på et CHALLENGE forløb ved Lido Fitness i Horsens. Jeg glæder mig til at rykke mig det sidste med hensyn til min træning – så jeg kan afslutte mit projekt i form efter fødslen og i stedet nyde en SUPER FORM. Jeg glæder mig til at blive MIG igen, glæder mig til at kunne passe mit gamle tøj – men mest af alt glæder jeg mig til at udfordre mig selv og ende med at osse af selvtillid.

Smut forbi mit tidligere indlæg – JEG SKAL I MIT LIVS FORM og lad dig inspirere. Drømmer du også om en super form og bor du i nærheden af Horsens eller Vejle, kunne et CHALLENGE forløb måske være noget for dig. Lyder det som noget for dig – så tag med til infomøde søndag den 30 marts klokken 10 i Lido Fitness Horsens – her har du mulighed for at høre om det spændende 12 ugers forløb og se deres super fine træningscenter.

Jeg er i hvertfald MAX klar til opstart den 6 april

Min træning

Er så glad for træning IGEN er en væsentlig del af min hverdag – og hvad der for 6 måneder så uoverskuelig ud – er i dag en VIGTIG del af mit liv. Der er flere der har spurgt hvad jeg træner og hvordan jeg kom igang med at træne igen – så her er hvordan jeg startede.

Jeg valgte bevist at sætte fokus på mit løb da jeg startede med projekt Fit efter fødslen – da der her var tale om en sport hvor jeg bare kunne være mig. Min selvtillid var forsvundet i takt med maven voksede i graviditeten og hvad der tidligere havde været en super form – var blevet til en MEGET dårlig form. Så ønsket var en træning hvor jeg bare kunne være mig, hvor jeg de mørke vinter aftner kunne snøre mine løbe sko og nærmest uset kunne jagte målet om at komme i form.

Mit løbe mål blev sat i samarbejde med Camilla fra FITNRUNderefter var der ingen vej tilbage – da jeg først havde afsløret for Camilla at mit mål var at løbe 10 km – 16 uger efterNår først et mål er sat – skal der virkelig meget modgang til før at jeg opgiver, derfor var det en stolt mig der fredag den 28/2-14 løb min først 10 km i 1000 år. Har du lyst til at læse om forløbet – kan du finde det HER.

Udover løb er spinning igen blevet en væsentlig del af min hverdag – jeg ELSKER at hoppe på instruktør cyklen og råbe og skrige af folk, mens vi giver den MAX GAS. Synes faktisk løb og spinning er en god kombination – skulle mine ben eller øverste etage f.eks. ikke have “lyst” til løb – kan jeg altid “overtale” mig selv til den anden form for træning. Det betyder at jeg for det meste kommer afsted til konditionstræning – hvilket bestemt er en nødvendighed i forbindelse med mit ønske om vægttab. Styrketræning er den del jeg har svigtet mest i denne process – MEN er virkelig det jeg håber på at få indhentet med Challenge forløbet. Er bestemt ikke fordi jeg ikke har været igang, men skal ærligt indrømme at der godt kunne have været endnu mere fokus på at opbygge muskelmasse. Har heldigvis lige forelsket mig i en for mig ny træningsform – nemlig crossfit – her har jeg mulighed for på hold at træne min muskler, samtidig med at den veltrænet underviser svinger pisken. TOTAL WIN WIN – jeg kommer afsted, får sved på panden og bygget noget styrke på min krop.

Bruger desuden en masse tid på at gå – gå er super sundt for krop og sjæl og nemt med en lille baby på slæb. Jeg skal dog ikke klage – Alba har siden hun var helt lille været med i træningscenteret og min træning er blevet noget vi er fælles om.

Er så super glad for at jeg satte et mål om at komme i super form efter fødslen – er glad for den kæmpe opbakning jeg har fået – men mest af alt er jeg glad og stolt over at være den aktive mor som jeg ønsker at være for Alba. Jeg har stadigvæk langt endnu – men vigtigst af alt – JEG ER IGANG MED AT NÅ MINE MÅL. 

Husk du bestemmer over dit liv – hvad er dine mål?

Du kan også finde www.fitmom.dk  på FACEBOOK – FIT-MOMBLOGLOVIN INSTAGRAM – @FTIMOMBYCHARLOTTE

Charlotte

 Skærmbillede 2016-03-09 kl. 12.36.21

1 kommentar

  • Hvor er det bare fantastisk at læse din glæde ved træning som bare virkelig lader til at komme indefra! Det smitter! Og du er super inspirerende 😀

    jeg synes ofte at det er de ydre mål som får én i gang, men det er den indre glæde og velvære som gør at man holder fast! Jeg glæder mig meget til at læse om dit nye forløb, det lyder super spændende (og hårdt!).

    Anna – http://wonderwomanwannabe.dk

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Før/efter billeder uge 19