Så kom lillesøster <3

og ALT hvad der ellers følger med…

Beklager stilheden på bloggen denne uge – stilheden skyldes selvfølgelig lillesøsters planlagte ankomst i mandags den 2/2-15. Planlagt fordi hun kom med kejsersnit så jeg burde være forberedt og klar på hvad der ville ske. MEN som alt andet kan man IKKE planlægge sig ud af alt og ingen ved hvad fremtiden bringer (heldigvis for det).

En ting ved jeg dog, jeg kan nu kalde mig MOR til 2 og var så heldig at få lagt endnu et mirakel i mine arme da lillesøster kom til verden. Jeg skal selvfølgelig nok på et senere tidspunkt komme med en lidt længere fødselsberetning – pt skal jeg dog lige finde mig selv og nyde familien. Jeg havde nok forventet noget andet end hvad der faktisk skete i mandag og de efterfølgende dage, dels har jeg jo prøvet det hele før og ved mit sidste KEJSERSNIT havde jeg bare den bedste oplevelse.

Den her gang var der selvfølgelig en masse arvæv man skulle igennem, hende der skulle give mig bedøvelsen i ryggen var en smule skrab og jeg skal bruge lidt længere tid på at rejse mig den her gang. Jeg synes jeg lå i evigheder på operationsbordet (hvilket jeg også gjorde) og på et tidspunkt måtte Allan tage lillesøster og jeg måtte ændre fokus så jeg ikke blev slået helt ud allerede på operationsbordet. Eftersom det tog en del tid at sy mig sammen, fik jeg heldigvis hurtigt føreligheden tilbage i mine ben så vi kunne vende tilbage til barselsgangen. At komme tilbage til stuen, smertedækket og med lillesøster i armene var helt fantastisk <3 Jeg nød at Allan, lillesøster og jeg bare kunne hygge os hele mandag, hvor vi bare kunne nyde vores lille mirakel før alle andre fik lov 😉 PLANEN var nu (det vil sige min plan) at jeg skulle hjem om onsdagen, frisk med lillesøster på armen og klar til kvalitetstid med storesøster Alba.

MEN sådan gik det ikke, jeg måtte igen bøje mig for alt for høje infektionstal, en kikkertundersøgelse, alt for mange smerte, en masse målinger af mine værdier, blodprøver og ikke mindst et kæmpe savn af lille Alba. Det skal dog nævnes at jeg har været i de bedste hænder, har fået den bedste behandling og måske var det godt nok med lidt ro til mig. MEN hårdt det var det og i går fredag kunne jeg endelig køre med hjem for at hente Alba og holde weekend med min lille familie. Vi er udskrevet, hjemme og klar til at være en familie på 4 <3

Det har dog taget hårdt på mig denne gang og i stedet for en masse barselsbesøg bruges tiden pt på at samle mig selv op igen og fokus er rettet mod min familie. Jeg har ikke kunne tale om de sidste 5-6 dage uden at græde, hvilket måske er meget logisk når man de sidste 5 dage har været spærret inde på det samme værelse. Jeg var jo ikke syg da jeg kom – KUN gravid – så hele forløbet fylder pt en del for mig.  Med manglende søvn, lillesøster, 1000 følelser, endelig at være kommet hjem til Alba igen og at jeg er KVINDE – giver nok bare anledning til et par tåre.

MEN jeg er glad, lykkelig, har fået endnu en fantastisk datter – nu skal jeg bare rejse mig igen. Kan dog huske der også var et par tudedage i starten med Alba – så MON ike det hele ser lidt anderledes ud om en uges tid.

<3