Sluk autopiloten og skru op for charmen…

Efter fødslen af lillesøster den 2/2-15 var vi indlagt på sygehuset i 5 dage. Lillesøster var på toppen – MEN jeg havde lidt problemer med kroppen i form af en tarm man var bange for ville springe og alt for høje infektionstal. Det er længe siden jeg har grædt så mange tåre og når man er placeret bag de samme 4 hvide vægge på sygehuset – UDEN blandt andet Alba får tankerne frit løb og det samme gjorde mine tåre. Med udsigt til IKKE at vide hvornår man måtte komme hjem, var det super svært at holde humøret højt til trods for jeg lige var blevet mor for 2 gang.

Mens jeg lå på sygehuset indså jeg hvor stor betydning det havde hvilken sygeplejerske der kom ind til mig. Jeg er dybt taknemmelig for alt den hjælp og omsorg jeg har fået – men vil alligevel hylde dem med ekstra overskud. Jeg var nemlig så heldig at komme i hænderne på den sødeste sygeplejerske i dagtimerne – som virkelig gjorde en forskel for mig. Hendes måde at gøre hendes arbejde på, hendes omsorg for mig, hendes interesse og trods det “bare” var hendes arbejde, følte jeg virkelig hun var der for mig <3 Jeg så frem til hun kom igen når hun gik hjem og nød hun om morgen kom forbi stuen og sagde godmorgen. Jeg ved at personalet var pænt presset og alle gør et godt stykke arbejde – MEN havde det ikke været for for denne ene sygeplejerske havde jeg haft svært ved at komme igennem forløbet. Det var hende der torsdag mente at det var på tide at Allan hentede Alba – da jeg i fem dage ikke havde set hende og efterhånden var helt ødelagt. Jeg synes det er så fantastisk at mærke hvordan en person kan gøre en kæmpe forskel. Min tanke er at det kan vi alle lære af både som chef, ansat, kollega og hvad vi ellers lave til hverdag. Det koster ikke ekstra at skrue op for charmen, være til stede og gøre en forskel. I mit tilfælde gjorde det en verden til forskel og denne stjerne af en sygeplejerske vil jeg virkelig lære af <3

Mandag efter vi kom hjem sendte jeg denne stjerne en personlig hilsen og en gave kurv. Det handler ikke så meget om gaven – men min taknemmelighed. Jeg synes det er super vigtigt at fortælle når folk gør noget godt og i en verden hvor alting går stærkt og folk bare forventer og forventer – valgte jeg at stoppe op. Jeg lærte noget her – mødte et menneske der brændte for hendes arbejde og som ikke bare havde slået autopiloten til. En person som kunne huske hvad storesøster Alba hed, hjalp mig med at finde på navne til lillesøster og kom hverdag glad og smilende på job.

Jeg takker for den bedste behandling og for at blive mindet om at vi ALLE kan gøre en forskel.

TAK // Charlotte