Er det okay ikke at amme?

Det er da super smart at mor altid har madpakkerne med, at man ikke konstant skal lede efter kogende vand og at modemælk er fyldt med vigtige næringsstoffer for spædbarnet.

MEN det er desværre ikke alle der kan få amningen til at fungere eller har mælk nok. Jeg ville for alt i verden ønske at min amningen kørte 100 % og at jeg havde nok mælk til lillesøster. Sagen er bare den at jeg er brystreduceret for ca 8-9 år siden hvilket kan give problemer under amningen. Jeg kan huske at jeg med Alba kæmpede en kamp som jeg næsten på forhånd var dømt til at tabe. Alba tog stort set ikke på i starten og da hun var 5 uger blev det besluttet hun skulle suppleres op med modermælkserstatning  – hvilket resulterede i en gradfærdig mor. MÅSKE fordi jeg som nybagt mor havde en ide om at jeg SKULLE amme og det var bedste for mit barn. De første mange gange efter når jeg tilbød Alba sutteflasken græd jeg og dagene kom kun til at handle om amning. I starten skulle jeg nemlig amme Alba, tilbyde hende mere mælk (som jeg selv havde malket ud) og til sidste malke evt resten ud af mit bryst. Når Alba var færdig med at spise kunne jeg stort set starte forfra og pludselig var jeg et grædende mælkemonster der konstant sad i sofaen med Alba eller malkemaskinen i hænderne.

Var amningen det værd – JA hvis det var lykkes. Men det gjorde det bare ikke og til sidst måtte løsningen være modermælkerstatning fra dåse. MEN hvad der for mig kunne vælte min verden, var for nogle det de bevist havde valgt – hvilken ingen betydning har for hvor god en mor man er. MEN når man er førstegangs fødende og har en ide om hvordan alting skal være – kan manglende mælk i brysterne være det største problem. Jeg er selv flaskebarn og efter min mening helt normal, jeg er vokset op uden diverse sygedomme og har ikke været ramt af allergier m.m. Så hvorfor blev det så stort et problem for mig at jeg IKKE kunne amme hende fuldt ud? Måske fordi amning og spædbørn hører sammen – da jeg først havde accepteret at jeg ikke havde mælk nok, måtte jeg lede efter fordele ved det. Det var nu muligt at sove en hel nat hvor manden min tog over, jeg kunne smutte et par timer eller flere om aften for at hygge med en veninde, jeg skulle ikke konstant lede efter et sted hvor man måtte amme og hele min verden styrtede IKKE sammen. Jeg amme Alba så længe det var muligt, men med tiden forsvandt min mælk og til sidst fik hun kun flaske.

Det samme gør sig gældende den her gang, lillesøster spiser først alt det hun kan ved mig og når hun gør tegn til der ikke er mere supplere jeg op med modermælkerstatning. Nogle gang har jeg nok andre gange har jeg ikke. Forskel er at jeg denne gang ikke græder, min rolle som mor er ikke placeret i brysterne, jeg har stadigvæk meget tæt kontakt med lillesøster (og Allan kan være en del af det) og jeg er sikker på at lillesøster får nok at spise. Mit indlæg handler ikke om det er rigtigt eller forkert at man ammer – men om at man har et valg, for nogle falder det naturligt ind, nogle har ikke nok mælk og andre har en helt anden grund til ikke at gøre det. Fælles for os alle sammen er at vi kan kalde os selv for MOR – en mor der vil barnet det bedste, en mor som elsker barnet lige meget hvad og en mor som kan skabe tæt kontakt til barnet uanset om det er med brystet eller en sutteflaske.

Det handler om at acceptere det valg man tager eller det valg man nogle gange er nød til at tage. Jeg lærte at nyde øjeblikket i stedet for at lade mine forventninger til hvad jeg skulle vælte mig <3

 LYN KONKURRENCE

Er det dig der skal vinde en lækker kurv med produkter fra vaseline? Så smut forbi bloggens instagram profil @fitmom.dk og deltag – konkurrencen slutter på fredag.