Er jeg afhængig?

Ved ikke helt – hvordan jeg bedst kan beskrive mit forhold TIL VÆGTEN. I bund og grund ville jeg ønske jeg ikke havde et forhold – MEN det er ikke tilfældet, jeg vil gå så langt som at sige at jeg VAR afhængig af min badevægt. 

Jeg har gjort det før – faktisk to gange, jeg har tabt mig mange kilo – holdt vægttabet og så alligevel endt med at tage på igen. Første gang jeg tabte mig, var længe før jeg blev gravid – og jeg holdte det indtil vi kom i fertilitets behandling og jeg ikke længere selv kunne styre det. Jeg tog faktisk en del på under behandlingen og da jeg efterfølgende blev gravid, gik det pludselig stærkt på vægten. Efter ALBA kom til verden i september 2013 – gik jeg igang med at smide den ekstra vægt jeg havde fået samlet mig. Det blev til 33 kg tabt på 7 måneder – inden jeg igen blev GRAVID. Nu tog jeg igen på og måtte igen kæmpe efter Lia kom til verden, det lykkes mig at tabe mig lidt – men kom aldrig helt i mål. For to år siden følte jeg igen jeg var klar til at kæmpe med mit vægttab – men denne gang ramte det sammen med skilsmisse, at jeg væltede på vores ladcykel (og kom slemt til skade), sygemelding med stress og et jobskifte. Jeg var IKKE klar og måske var mit vægttab heller ikke det der havde første prioritet – jeg satte fokus på min familie, at overleve, min hverdag og at vi alle kom bedst videre fra udgangspunktet. MEN det gjorde ondt i mig, 2018 har været et hårdt år – og når noget gør ondt har jeg tendens til at trøstespise..

Jeg har altid været konkurrence menneske, været bedst til tal og konkrete “beviser” – med andre ord har tallet på vægten motiveret mig til at blive ved med at kæmpe og det gør det stadigvæk. MEN man skal finde en balance – og så skal en tur på vægten helst være motiverende i forbindelse med vægttab – frem for at sende mig i kuldkælderen. OG ja jeg ved det godt, man skal ikke veje sig for tit, nogle gang binder kroppen væske og alt hvad der ellers kan give udsving på vægten. FAKTUM for mig, er bare at tallet på vægten er med til at bestemme om jeg får en god eller dårlig dag. MED andre ord kunne jeg ikke styre det, jeg skulle lige lure om jeg havde tabt mig – nu hvor jeg klarede mig så godt og havde styr på kosten. Jeg ved godt hvad der er mine svage sider og som jeg skrev igår (læs med her) har jeg valgt at bede om hjælp – når det bliver lidt svært. Det betød jeg forrige uge måtte bede min personlige træner om at tage min badevægt med hjem 🙂

OG hvilken lettelse – jeg stresser ikke min krop unødvendig, til gengæld er jeg blivet super god til at mærke hvornår jeg har det godt i mig. Jeg betragter min krop, ser på hvordan tøjet hænger lidt mere – og mærker den kæmpe forskel der sker i mig. Jeg er ved at dø i spændning, hvor meget jeg har tabt den sidste uge – MEN jeg venter spændt på svaret om 2 uger. Et pres er forsvundet fra mig – og det er pludselig ikke vægten der bestemmer om det bliver en god eller en dårlig dag. Nu lytter jeg til mig, min krop og selvfølgelig bliver det en god dag.

Var jeg afhængig af vægten? Svaret er JA og jeg er sikker på der er andre der har det på samme måde. Har kun et råd – slut fred, stil vægten væk. Lyt til dig selv, mærk hvordan du har det og glæd dig over din daglige succes.