Hvem er jeg?

• 
  Ja hvem er jeg, hvad gemmer der sig hvis man tager jobbet, familie, træning og mine børn fra mig? Og hvem tager sådan ting fra nogle – og kan man overhovedet “overleve” uden de ting som er med til at skabe en?

Skal jeg være helt ærlig, vidste jeg ikke hvem jeg selv var – det gav et sæt i mig, den dag min coach spurgte mig om dette spørgsmål – og jeg kunne faktisk ikke finde et svar. Jeg har siden jeg afsluttede min HA – arbejdet som leder, altid haft mange timer, mange forpligtigelser og måske for lidt tid til mig selv. Da jeg i november måned 2018 – efter en sygdomsperiode på 6 måneder stod uden job, kunne jeg næsten ikke svare på HVEM JEG VAR. Mit job havde ALTID fortalt hvem jeg var, hvad jeg kunne, hvad jeg brande for og hvordan jeg kunne blive bedre. Eller det troede jeg – i virkeligheden havde jobbet nok taget for meget af min tid, specielt da vi fik børn. MEN det var den Charlotte jeg kendte, konstant under arbejdspress, en altid ringende telefon og en leder der altid skulle være der for alle andre – MEN glemte sig selv. Midt i det hele skulle jeg også overleve en skilsmisse – og før jeg fik set mig om, var der ikke meget tilbage af mig.

Så hvordan skulle jeg kunne svare på – hvem jeg var? Jeg havde trykket overlevelses knappen i bund – og den ene dag tog den anden og pludselig havde jeg glemt at leve, nyde, føle og at være mig. I virkeligheden holdte jeg mig for mig selv, for det er det jeg kan – når livet gør ondt, lukker jeg verden ude. Lukker spørgsmål, krammer, tanker og varmen uden – jeg var bare mig og pigerne indtil jeg igen kunne trække vejret. Jeg “kastede” med glimmer, så jeg kunne overleve og prøvede på at komme i balance – men jeg mislykkede gang på gang og skulle have hjælp til at komme op. Jeg har altid “valgt” hvad jeg gerne ville snakke om – hvis nogle spurgte hvordan jeg havde det. Min velfungerende tale blev mit skjold mod verden – og jeg lukkede af for følelserne og mig selv. Jeg var bange, bange for at miste, bange for mig selv og bange for fremtiden.

MEN kunsten er at komme op af hullet igen – og en dejlig veninde, var begyndt hos en coach i Horsens – som hun var rigtig glad for. Jeg så hvordan hun blomsterede, hvordan hun ændrede retning og hvordan hun arbejde/lyttede til sig selv. Det måtte være det jeg skulle, gøre noget godt for mig selv – komme op af hullet før det var for stort. Jeg bad om HJÆLP og jeg fik HJÆLP – måske en af de ting jeg altid har været virkelig dårlig til. Jeg fik sat mig selv i fokus, mine tanker og hvordan jeg havde det i maven – og jeg lærte en meget vigtig ting (som jeg faktisk tidligere havde lært af en god JYSK kollega – men “glemt” igen) – hvis nogle spørger hvordan man har det, må vedkommende også være KLAR til at høre svaret. Spørgsmålet var bare, var jeg klar til at give ham/hende mit svar – var jeg klar til at dele MIG og at være sårbar.

Det blev jeg, jeg råbte om hjælp OG jeg har virkelig fået hjælp. Hjælp at veninder, inspirerende mennesker, kollegaer, familien og de mennesker som ellers krydser min vej. Jeg er nu klar til at finde mig, lytte til mig selv og at sætte mig (næsten) øverst på to do listen. Jeg har nu siden den 17 april sat ekstra fokus på mig selv og med hjælpe fra min personlige træner, min familie og en stærk vilje – er det lykkes mig at rejse mig hvor jeg er faldet og begynde at nyde tilværelsen. Jeg har fundet energi, overskud og lysten til at gøre noget godt for mig selv – i mig selv. Jeg er på rette kurs og har tænkt mig at dele min rejse med jer – dele mit forløb om vægttab, skilsmisse, jobskifte og hvad der ellers fylder i mit liv.

Jeg er tilbage og er taknemmelig for at du stadigvæk læser med <3