Fanget i et forkert hylster

Det lyder måske voldsomt – og er nok også sådan jeg har det inden i 🙁 Jeg har tidligere haft det svært i mit tidligere “nye job” – hvilket betød mit fokus var et helt andet sted og jeg glemte ALT om mig selv. Det var en lang (læs 3 måneder) og hård periode, hvor jeg grædende kørte på job – jeg havde ingen overskud og kunne ikke få job, familien og mig selv til at gå hånd i hånd.

Jobbet er skiftet ud og jeg er igen glad for at gå på arbejde – men jeg har ar på sjælen og på kroppen.

Sagen er den at jeg følger mig fanget, fanget i den forkerte krop, fanget i noget der ikke er mig og er langt fra tilfreds med min indsats. Problemet er bare at det er svært at have fokus på vægttab – når hovedet er fyldt med 1000 andre tanker. Når jeg ikke har det godt – er den bedste trøst chokolade. Det betyder ikke jeg lever af chokolade – men jeg er LANGT fra god ved mig selv og min krop. Jeg er ked af det jeg ser i spejlet, ked af det forbillede jeg pt ikke er for mine børn og ked af jeg ikke pt kan finde motivation. Jeg har tidligere tabt mig mange kilo – holdt det i 7-8 år inden vi startede i fertilitetsverden. Det gik fint med at komme i form efter fødslen af Alba – og gik også fint efter Lia, indtil jeg startede på mit nye job. Jeg frasiger mig ikke ansvaret – MEN ved bare at hovedet skal være med og JEG ikke skal gabe over for meget af gangen.

Og hvorfor skriver jeg så dette – i bund og grund er jeg glad, jeg nyder min familie og elsker at være MOR. Men der er nogle ting jeg holder mig fra, fordi jeg ikke er tilfreds med mig selv. F.eks. kan en tur på gågaden være hård. Jeg kæmper en indre kamp og ender med at skælde mig selv ud i spejlet. Jeg fortryder nogle ting – men samtidig gør de mig stærke og jeg ved der er lys forude. Jeg deler mine tanker med jer – fordi det hjælper mig. Det hjælper mig at sætte ord og erkende hvordan jeg har det. Snakkede med min dejlige veninde om ovenstående den anden dag og hun blev meget overrasket. Nogle ting er jeg rigtig god til at dele – MEN når det gør rigtig ondt på mig, holder jeg kortene tæt på kroppen. Nu vil jeg hjælpe mig selv, hjælpe mig med at få styr på mine tanker, se mulighederne og dag for dag blive mere tilfreds med mig selv.

Jeg deler mine tanker med jer, for at i kan få et billede af mig, at jeg ikke er perfekt, at jeg virkelig kæmper og der et sted inde i mig sidder en knap så tilfreds Charlotte som skal rejse sig. Jeg kæmper med ryggen som desværre gør jeg pt ikke må undervise og løbe – så jeg mangler virkelig min træning. Mangler sved på panden, mangler den tilfredsstilling jeg får i kroppen efter jeg har givet den på cyklen.

Jeg er dog i dag kommet et skridt tættere på den gamle Charlotte – hvilket gør mig stolt <3

Tak fordi du læste med