Når man sætter livet på dvale

Jeg er rigtig god til at trykke på pause knappen, gemme mig bag en mur og trække mig for omverden. MEN er det altid en fordel? Nogle gange burde jeg måske bruge mine omgivelser og bede om hjælp <3

Dem som kender mig, vil nok kalde mig talende, velovervejet og med en mening om de fleste ting. Som udgangspunkt kan jeg godt lide at være sammen med andre mennesker, nyder at blive set, hørt og gøre noget ud af mig selv. Jeg har altid været godt til at have mange bolde i luften og jo flere opgaver, jo bedre havde jeg det. Livet handlede for mig om at have travlt og kunsten var at få det store puslespil til at gå op. Jeg var vældig god til at have gang i mange ting på en gang – og har altid været klar med gode råd, vejledning, en hjælpende hånd eller taget i mod hvis andre havde brug for luft.

Eller det er i hvertfald sådan jeg har det – når jeg har styr på mig selv. Det er helt modsat når jeg sætter mit liv i DVALE og trækker mig fra det hele. Jeg tror jeg har mange veninder der vil skrive under på, at jeg er verdens dårligste til at svare på smsér når jeg har det skidt. Jeg er dårlig til at ringe, dårlig til at være til steder og mega dårlig til smalltalk – når der er uro i mig selv. Faktisk har jeg det bedst, ved at trække mig tilbage, gemme mig og forsøge at fikse uvejret der er i mig. I virkeligheden er mit største problem at jeg er bange for at være sårbar, at jeg så mange gange har vist folk tillid – for så efterfølende at blive svigtet. Det betyder jeg sætte mit skjold op, gemmer mig og skulle nogle bryde igennem min mur – bruger jeg min velfungerende tale, til at tale om de ting jeg har lyst til. En del af denne personlige rejse, handler for mig også om at blive bevist om hvad der sker inde i mig og et af fokus områderne er sårbarhed. Det skal være slut med at gemme sig, sætte en mur op, trøstespise og tale grimt om sig selv. Jeg er igang med at ryde op, få et andet forhold til min fortid, min barndom, min historie – og hvad jeg ellers har brugt som “undskyld” – når jeg endnu en gang gik i SKJUL eller DVALE. Jeg tror vi alle sammen har noget med, noget vi måske ikke er stolte af, måske har vi lært tingene på den hårde måde – måske er vi blevet svigtet, MEN jeg er kommet til et sted i livet, hvor jeg vil lære. Jeg vil lære af livet, omgivelserne, dem jeg tilfældigvis møder på min vej og hvem ved – måske kan jeg lære at DIG <3

Kærlighed fra mig til dig, husk at leve, nyde og at DU er den bedste til at være DIG <3