Jeg dropper vægten...

Nu med nyt job

imageRigtig mange har skrevet og spurgt hvad jeg skal lave, nu hvor jeg har sagt mit gamle job op. Som sådan har det ikke været en hemmelighed og glæder mig SUPER meget til at starte. Men der har været en del mennesker, der lige skulle vide besked inden jeg delte mit nye job med resten af verden. Når man skriver på en blog som min, er der rigtig mange der læser med – derfor er der nogle ting jeg til tider venter med at afsløre, til alle parter er informeret. Tirsdag bliver dagen hvor jeg IGEN vender tilbage til arbejdsmarkedet og skal stå klar i Grindsted klokken 7.00

Hvad skal jeg lave?

Mange har gættet på personlig træner, kost vejlede osv – hvilket bestemt også er meget spændende områder, MEN jeg har ikke den nødvendige uddannelse for at kaste mig ud i den verden. Til gengæld elsker jeg at lede, fordele, give den gas og gå forrest. Så når jeg nu på tirsdag møder i Grindsted, er det for at starte min oplæring i for mig en helt ny verden. Jeg har sagt ja til at starte som butikschef i en Kiwi butik. Jeg tror på, at det jeg har med i bagagen kombineret med det nye jeg skal lære – er en super god mulighed for mig, for at vise hvad jeg kan. Og ja – har allerede hørt det mange gange, jeg har ALTID været pæn i grønt 🙂 Jeg er vild med min nye mulighed og ser frem til at kunne udvikle mig personligt og forhåbentligt hoppe videre op af karriere stigen. Jeg har fået en mulighed som passer til mig, mine forventninger og så er jeg blevet taget super godt imod af mine kommende kollegaer. Jeg havde i tirsdags fornøjelsen af at feste med mine kommende kollegaer og fik en fantastisk velkomst.

Jeg går fra den ene verden til den anden, jeg plejer primært at arbejde sammen med kvinder – nu skal jeg det modsatte. Mange har sagt til mig at Matas er = med MIG og ja jeg elsker produkterne. MEN min vigtigste opgave har altid været at lede og motivere – og som en klog kollega en gang sagde til mig, produktet er underordnet det er ledelsesdelen der er spændende. Jeg ser det som en udfordring at give den gas i Kiwi og er stor fan af deres nye strategi og udvikling. For mig handler det om at udvikle mig som leder og ser det som et plus at jeg får mere og mere på mit Cv.

Jeg er max motiveret – og kan næsten ikke vente med at komme igang, selv om det betyder farvel til det søde barselsliv <3

Skærmbillede 2015-04-01 kl. 18.17.53

facebook-round_318-26615 instagram_circle_black-5121 blogbut

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Jeg dropper vægten...